Som bestyrelsesmedlem vil jeg arbejde for, at MA-kassen fortsat kan give god vejledning til medlemmerne og være en god sparringspartner for lovgiverne.
Som det er nu, er MA-kassens konsulenter overbebyrdet med alt for mange opgaver, og det vil være forståeligt, hvis rådgivning kom i sidste række.
Men rådgivning af den arbejdsløse er der hårdt brug for med en dagpengelov, som stille og roligt og til manges fortvivlelse er vokset til 33.000 sider.
Jeg var selv kommet i den situation, at jeg ikke måtte sige ja til små job, hvis jeg ikke helt ville give afkald på en tidligere erhvervet ret til dagpenge. Den eneste mulighed, jeg havde, var at blive ”selvstændig”, men det var der ikke basis for med den specifikke viden, som jeg har. Med min uddannelse og erfaring har jeg brug for et team, og det stabler man ikke bare på benene uden kapital, selv om det kan blive en levevej for mange magistre.
Det var bare min ”case”. Der er mange, der er kommet i klemme i dagpengesystemet på grund af de mange særregler, som er blevet nedfældet for at fange ”dovne Robert”. Når jeg ser andre, der desperat søger at få et arbejde, men har svært ved det, måske fordi de er blevet lidt ældre, eller der er for stort et tilbud af arbejdskraft på deres fagområde – der er mange flere mulige grunde – kan jeg ikke se, at de skulle ligne dovne Robert.
Selvfølgelig findes der en del lønmodtagere, der er så utilfredse med deres arbejde, deres chef eller kollegaer, eller med arbejdspresset generelt, at de længes efter et pusterum. Men hvis det er rigtigt, burde politikere være med til at arbejde på, at arbejdsforholdene bliver bedre og ikke søge at jage dem, der – trods alt for det meste ufrivilligt – er havnet i den situation, at de er uden arbejde.
Vi har en høj beskæftigelsesprocent, og det er jo godt. Men der findes altså mange, der enten falder ud af dagpengesystemet eller vitterlig er for syge til at arbejde. Mon ikke man ville kunne spare en del penge på administration, hvis dagpengeloven blev forenklet? Som det er nu, tvivler jeg på, at loven hjælper flere i arbejde. Tværtimod hindrer den mange i at tage de små job, som de nu kan få – selvfølgelig skal indtægten modregnes i dagpengene. Mange ville således faktisk kunne aflaste dagpengesystemet, og dagpengemodtageren kunne vedligeholde sin viden, få et større netværk og måske have nemmere ved at få et nyt arbejde.
Jeg har mest kendskab til reglerne omkring ”selvstændig bibeskæftigelse”. Men jeg ved, at der er mange andre regler, som folk ryster på hovedet ad. Nyeste skud på stammen er, at man vil bremse unge som ældres lyst til at arbejde i udlandet og samle erfaring der, fordi de først kan opnå dagpengeforsikring, når de kommer tilbage, ikke efter 1 år, men først efter 8 år!
Alt det i en tid med øget internationalisering og færre og færre faste job – mens prekariatet – ansætte i usikre ansættelser – vokser.
Jeg vil i MA-kassens bestyrelse støtte konsulenterne i at kunne give en god rådgivning og selv være med til at se på de mange paragraffer i dagpengeloven, der gør dagpengeloven unødvendig tung og kontraproduktiv i forhold til at skaffe arbejde til alle, der ønsker at arbejde.
Jeg vil arbejde for
- at dagpengeloven forenkles således, at reglerne bliver mere overskuelige, og administrationen formindskes,
- at dagpengeloven justeres i en retning, så den støtter den arbejdssøgende i stedet for, at alle arbejdsløse mistænkeliggøres,
- at konsulenterne får overskud til at give god rådgivning, så den arbejdssøgende hele tiden er sikker på sine rettigheder, også når der tilbydes små job.
Navn: Ulla Weber
Frederiksberg
MA i kulturantropologi og cand.it.
marketingkoordinator, webdesigner, tysk copywriter, eksportkonsulent, forsker m.m.